Pilgrimsvejen til Santiago de Compostella

I 1987 blev Jakobsvejen - eller rettere Jakobsvejene, fordi der er så mange pilgrimsveje til Santiago de Compostella - af Europarådet betegnet som "Den første kulturelle vej". 

Pilgrimsvejen bliver i Danmark ofte omtalt som "Caminoen", selv om det egentligt kun er navnet på den del af pilgrimsvejen, der går igennem Spanien. 

Vejen har en fantastisk og bevægende historie, som går helt tilbage til Jesu levetid, hvor Jakob og hans bror Johannes var blandt de første af de 12 disciple. Det kan du læse mere om nederst på siden. 

To af de franske Jakobsveje går igennem Le Gers: Den oprindelige og mest berømte, som hedder "Vejen fra Le Puy" og så "Vejen fra Arles". Vejen fra Le Puy går igennem Lectoure, La Romieu, Condom og Eauze.. 

Hvis du har lyst til at prøve at gå på caminoen, kan du tage en dagstur fra St Jouannet, hvor du om morgenen først går til La Romieu, og dernæst de 15 km til Condom. 

Du kan vælge at gøre stop i La Romieu og se det smukke klosteranlæg Collégiale og høre legenden om Angelina og hendes katte.

Du kan også spise din frokost her i en af torvets to små restauranter og så om eftermiddagen eventuelt tage etappen videre til Condom. 

Vi har kortet du skal bruge, og vi bringer dig gerne hen til startstedet og henter dig igen i La Romieu eller Condom, når du ringer og siger, at du er nået frem! Du kan også gå på andre dele af caminoen efter eget valg. 

Her er lidt mere om baggrunden for Jakobsvejen: 

Jakob blev halshugget af Herodes i år 44 i Palæstina som den første apostel-martyr. Hvordan kom hans legeme så til Compostella i Galicien, som er det nordvestlige hjørne af Spanien? 

Legenden siger, at den hellige Jakob udbredte evangeliet såvel i det Hellige Land som på den iberiske halvø og i Nordafrika. 

Efter hans martyrdød bragte hans disciple de jordiske rester til Galicien og begravede dem i Compostella. Ifølge overleveringen var det en engel, der ledet skibet, som var uden kaptajn og ror, hele vejen gennem Gibraltar til Galiciens kyst. 

Jakobs grav blev genfundet mange århundreder senere - i det 9. århundrede - af en eremit ved navn Pelagius, som havde en åbenbaring i sin søvn, hvor en klar stjerne på himlen viste ham gravens placering. Den lokale biskop anerkendte graven som værende Jakobs.

Den spanske konge Alfons den Anden lod bygge en kirke over graven, og den blev snart til genstand for en voksende interesse som pilgrimssted.  

Ifølge en senere tradition viste Jakob sig på mirakuløs vis, da spanierne kæmpede et slag mod maurerne i 844, og derfor fik han tilnavnet Matamoros - Maurer-dræberen. Siden da har spanske hære efter sigende brugt kampråbet "Hellig Jakob og kæmp for Spanien"! 

Santiago de Compostella blev for alvor et valfartssted fra det 11. århundrede, men det var først efter Granadas tilbageerobring fra maurerne i 1492, under Ferdinand af Aragonien og Isabelle den Katolske, at paven officielt erklærede Santiago for at være "et af kristendommens 3 store valfartssteder", sammen med Jerusalem og Rom. 

Pilgrimmene kom til fods, til hest, til lands og til vands fra hele Europa og der var 4 hovedveje med mange variationer alene gennem Frankrig.

Det blev en tradition, at pilgrimmene bar en eller flere muslingeskaller på sig på vejen hjem igen.

Det er de smukke muslinger, som man fiskede ud for Galiciens kyst og som i Frankrig kaldes "coquilles St Jacques".

Muslingerne blev til et symbol på Jakobsvejen, hvor rillerne i skallen tolkes som et symbol på de mange veje til Santiago. De blev naturligvis også taget med hjem af danske pilgrimme i den katolske tid. De blev kaldt for Ibsskaller. 

Pilgrimsstrømmen til Santiago stilnede af op imod vor tid, blandt andet fordi et nyt valfartssted opstod i 1858, hvor Bernadette Soubirous (1844-1879) fra Lourdes 8 gange oplevede en åbenbaring af Jomfru Maria i en grotte kaldet Massabielle, ved foden af Pyrenæerne.

Men i 1970erne og 80erne blev vejen til Santiago de Compostella til genstand for en fornyet interesse fra franske katolikker. I 1972 blev vejen fra Le Puy - GR65 - beskrevet og mærket op og antallet af pilgrimme begyndte igen at stige.

I 1985 registrerede man 650 pilgrimme, men nu er strømmen af pilgrimme igen som i gamle dage: I 2010 var der over 300.000 pilgrimme, der gik mod Santiago.